Den 11. september 1967 afholdtes stiftende generalforsamling i det, der dengang fik navnet Helligsø-Ydby-Lyngs Drag vandværk I/S.
Forud for denne generalforsamling var foregået et grundigt udvalgsarbejde med det formål at få etableret fælles vandforsyning til “Lyngs Drag”. Ønsket om vandforsyning havde baggrund i, at der op gennem 60’erne blev opført stadig flere sommerhuse i området, ligesom det samfundsmæssige adfærdsmønster ændrede sig, så der blev mere fritid, der kunne anvendes til f.eks. ophold i sommerhuset. De længerevarende ophold i fritidshuset skabte behovet for flere faciliteter, bl.a. vand af en ordentlig kvalitet, hvilket ikke var til stede i sommerhusområdet.
Det forberedende udvalg blev nedsat i 1966 og bestod af sognepræst K.Sloth Kristensen, Nibe, gdr. Jens Søndergård, Lyngs og vognmand Alfred Jensen, Ydby, der alle var grundejere i området samt advokat Viggo Pedersen, Hvidbjerg, der var husejer på lejet grund.
Udvalget havde før den stiftende generalforsamling indhentet et overslag og på baggrund heraf udarbejdet et budget for etablering af fælles vandforsyning. Forsamlingen var overrasket over det relativt høje beløb, og man var meget tvivlende overfor, om projektet ville kunne gennemføres. Man besluttede, at arbejdet ikke måtte gennemføres, før 50 interessenter havde tilmeldt sig.
Den nyvalgte bestyrelse, der bestod af kabelmester Knud. M. Madsen som formand, vognmand Alfred Jensen som næstformand, gdr. Jens Søndergård som kasserer samt sognepræst Sloth Kristensen og mekaniker Kr. Kjeldsen havde nu en travl arbejdsperiode frem til en ekstraordinær generalforsamling den 4. dec. 1967. Her kunne man fremlægge et alternativt projekt med et mindre værk end oprindeligt planlagt men med udvidelsesmuligheder. Man var endvidere indstillet på at reagere positivt på en henvendelse fra området ved Skibsted fjord nord, ligesom man ønskede at forsyne ejendomme på lejede grunde på nærmere fastsatte vilkår. Endvidere var der, på grund af bestyrelsesmedlemmernes gode kontakter til mange forskellige, skabt en bedre finansiering med et bedre lånetilbud end tidligere, ligesom der var indgået aftale med Thy Højspændingsværk om fælles linieføring på dele af området. Alt i alt var der skabt bedre økonomisk mulighed for gennemførelse af projektet. Det vedtoges nu, at værket kunne etableres, når der var tegnet interessenter med et samlet indskud på 60.000 kr. hvoraf 40.000 kr. skulle være tegnet af interessenter, der ville tilsluttes straks. Prisen for tilslutning bestemtes til 1.200 kr. for alle, der gik med fra starten og 1.500 kr. for senere tilsluttede.
Det gik nu betydeligt hurtigere med at få tegnet det nødvendige antal interessenter, og bestyrelsen indhentede tilbud på de forskellige entrepriser. På generalforsamlingen den 14. marts 1968 kunne man orientere så positivt om forløbet, at forsamlingen vedtog at igangsætte arbejdet.
Allerede den 19. marts 1968 påbegyndtes borearbejdet. Først ved den 5. boring lykkedes det at finde vand i tilstrækkelig mængde. Det var på en del af Harry Nørgårds jord, hvor værket er beliggende nu. I løbet af året 1968 var der herefter adskillige bestyrelses- og “byggemøder” med diverse kompetente personer, ligesom anlæg af værket og rørføringen blev foretaget i løbet af sommeren. Fra beslutning om igangsætning af projektet den 14. marts 1968 og indtil vandværket var driftsklart og der blev sat tryk på rørene til Draget den 15. november 1968 afholdtes der 12 møder foruden forhandlinger med de lodsejere, der blev berørt af rørføringen. Også området ved Skibsted fjord nord og Sdr. Ydby fik vand sidst på året 1968.
På generalforsamlingen den 27. marts 1969 kunne formand Knud. M. Madsen berette om et tilfredsstillende forløb af projektet, idet hele vandværksanlægget var fuldført i 1968. Da man kunne konstatere, at projektet blev til noget, gik det bedre med tilslutning til værket, således, at man ved idriftsættelse af værket var oppe på ca. 70 forbrugere. På grund af den forøgede tilslutning var økonomien i projektet god, selv om ledningsnettet var blevet væsentligt større. Ved ibrugtagningen havde værket en kapacitet på 12 kubikmeter i timen, der var etableret rensningsanlæg, iltningstårn samt 65 kubikmeter rentvandsbeholder. Røranlægget var på ca. 10 km. Anlægsomkostningerne til det samlede projekt var ca. 195.000 kr. Indskud til værket var på 127.000 kr. Sammen med lånets nettobeløb på 80.000 kr. var der således en lille reserve. Mekaniker Kjeldsen blev ansat som værkets første opsynsmand. Uddeler Peter Olsen, Lyngs overtog kassererposten.
Allerede i sommeren 69 fik man opsat endnu en rentvandspumpe af hensyn til forsyningssikkerheden, ligesom der blev foretaget en kortlægning af ledningsnettet, der også blev forøget med 2.244 m til 11.143 m. Der blev i året tilsluttet 11 nye forbrugere, så man 1/2 1970 havde i alt 88. Vandforbruget det første år var på 9.400 kubikmeter. Driftsresultatet det første år var et overskud på ca. 2.000 kr. De samlede anlægsudgifter indtil 1/2 1970 blev 217.000 kr.
Den 1/2 1971 var ledningsnettet forøget med 1.563 m til 12.706 m. Der var kommet yderligere 15 interessenter, så man nu var på 103. Vandforbruget havde været på 12.300 kubikmeter. Driftsresultatet blev et overskud på ca. 9.000 kr.
Den 1/2 1972 var der 126 interessenter. Rørledningen var forøget med 1.175 m til 13.881 m. Forbruget havde været på 15.000 kubikmeter.
Sidst på året blev det vedtaget at opsætte endnu en 1.500 l. hydrofor af reservehensyn.
Den 1/2 1973 havde man 152 forbrugere. Ledningsnettet var forøget med 1.543 m til 15.424 m. Forbruget havde været knapt 15.000 kubik- meter. Driftsresultatet havde været på ca. 7.000 kr. Der blev fra generalforsamlingen stillet spørgsmål til nødvendigheden af vedblivende at have et stort kasseoverskud.
I januar 1974 markeres forsyningsgrænserne mellem værkerne i Ydby, Gettrup, Gundtoft og vort eget på foranledning af og med hjælp fra Sydthy kommune. Vi skal nu også forsyne Skibstedgårdområdet, Holmgård og Sindrup. I 1973 har vandforbruget været 19.215 kubikmeter. Ledningsnettet er forøget med 4.085 m til nu 19,5 km. der er nu 168 forbrugere. Vandværket har taget en ekstra boring i brug. Boringerne kan nu yde 12 kubikmeter pr. time hver. På grund af flytning af kommunegrænsen på Draget sker der vedtægtsændring, så værkets navn nu er Sydthy Drag og Sdr.Ydby Vandværk I/S. Andre vedtægtsændringer er afstedkommet af den nye vandforsyningslov.
I 1974 fordobles vandindvindingsretten til 100.000 kubikmeter. Vand-orbruget er steget med 57 % til 30.208 kubikmeter. Det skyldes tilslutning af landbrug og helårshuse. Der er nu 174 forbrugere. De store anlægsudgifter har tæret på kassebeholdningen. Jørgen Dahl nyvælges som kasserer på generalforsamlingen den 18/3 1975.
1/2 1976 har vi 200 forbrugere. Vandforbruget har været 31.535 kubikmeter. Den beskedne stigning i forhold til stigning i antallet af forbrugere skyldes, at man har haft indført generel vandingsforbud i sommeren 1975. Ledningsnettet er udvidet med 1.848 m til 21.937 m.
1/2 1977 har vi 244 forbrugere. Vandforbruget er steget 38 % til 43.525 kubikmeter. Ledningsnettet er nu 25.669 meter – en udvidelse på 3.932 m. Det største forbrug har været mellem den 20. og 22. juli – 241 kubikmeter pr. døgn. Der er etableret ringforbindelse via Smedevej. Ernst Mikkelsen vælges som ny formand.
I september 1977 er der problemer med forsyning fra den 2. boring. Det giver anledning til undersøgelser om ny boring på Arne Christensens jord i Holmgård. 1/2 1978 har værket 286 forbrugere. Vandforbruget har været 47.228 kubikmeter – en stigning på 11,5 %. Ledningsnettet har nu en samlet længde på 29.079 m. Det forventes, at udgifter til ny boring, rørledning fra denne, samt udvidelse af renseanlæg og rentvandsbeholder vil løbe op i ½ mill. kr. Der optages et 10-årigt lån i Hvidbjerg bank på 300.000 kr.
Arbejdet bliver igangsat i efteråret 1978. 1/2 1979 er der 306 forbrugere. Ledningsnettet er udvidet med 1.842 m – heraf 702 m fra den nye boring til værket. Der er i alt 30.921 m ledning. For første gang i værkets historie har man måttet afbryde en vandforsyning på grund af restance. Hovedmåleren har været ude af drift, men forbruget anslås til ca. 52.000 kubikmeter. Begge trykpumper på værket er udskiftet – den ene på grund af nedbrud.
Udvidelsen af værket tilendebringes. Omkostningerne har været 738.483 kr. Vandforbruget er faldet til 45.054 kubikmeter. 1/2 1980 er der 326 forbrugere. Ledningsnettet er udvidet med 1.091 m til 32.012 m. Værkets kassebeholdning er nu næsten væk.
1/2 1981 er der kun tilsluttet 4 nye forbrugere til i alt 330. Ledningsnettet er derfor kun udvidet med 235 m til 32.247 m. Forbruget er faldet til 44.119 kubikmeter. Værket er pålagt at etablere slamfældningsanlæg for skyllevandet. Indvindingstilladelse er udvidet til 110.000 kubikmeter.
5 interessenter udover bestyrelsen mødte til generalforsamling den 19/3 1982. Der har været 4 nytilslutninger i 1981 – til i alt 334. Ledningsnettet er udvidet med 877 m. Der er udskiftet 10 stophaner i årets løb. Vandforbruget har været 45.395 kubikmeter.
17/3 1983 kunne berettes om udskiftning af 22 stophaner. Det er en belastning, da hver koster ca. 800,- kr. at skifte. Forbruget er faldet ca. 10 % til 40.887 kubikmeter. Der er monteret vandtætte borerørsforseglinger og Silhorko skal udskifte trykventiler på filteranlægget. Der er 338 forbrugere.
2 interessenter samt bestyrelsen holdt generalforsamling den 23/3 1984. Hovedmåleren har igen været ude af drift. Forbruget anslås til 45.000 – 48.000 kubikmeter. 20 stophaner er skiftet. 4 nye forbrugere til 342. 348 m ny ledning til i alt 33.520 m.
21/3 1985 har vi 349 forbrugere. Ledningsnettet er udvidet med 427 m til 33.947 m. Der er udskiftet 22 stophaner og udpumpet 58.370 kubikmeter vand. Man drøftede evt. reduktionsventil til nedsættelse af trykket på Draget. Der var forslag om at udsende regnskabet sammen med indkaldelse til generalforsamling.
24/3 1986 aflagde Ernst Mikkelsen sin sidste beretning. Han havde solgt sit hus, og måtte derfor afgå af bestyrelsen. Vandforbruget havde været på hele 72.530 kubikmeter – en stigning på næsten 25 %. Der er udskiftet 35 stophaner af 1.700,- kr. Der er 357 forbrugere. Ledningsnettet er forlænget med 549 m til 34.496 m. K.O Jørgensen valgt til ny formand.
I 1986 er indkøbt større pumpe hos Grundfors. Formanden har lavet nyt kartotek, Erik Jensen skal fortsætte arbejdet med kortlægning og a’jourføring af ledningsnettet.
I 1987 udskiftes 33 stophaner. Regnskabsår ændres fra 1/2 – 31/1 til 1/1 – 31/12 (det får først virkning fra året 1994). Der foretages visse lovændringer samt forberedelse af regulativ. Det oprindelige anlægslån hos Hafnia indfries. Der udpumpes 62.715 kubikmeter vand.
1988 skifter værket pengeinstitut fra Hvidbjerg Bank til Boddum-Ydby sparekasse. Ella Bang afløser Jørgen Dahl på kassererposten. Boring I renoveret og boring II sløjfet. Udpumpet vandmængde: 78.985 kubikmeter.
Sommeren 1989 er der problemer med snavset vand. Det resulterer i en serviceaftale med Silhorko om halvårlige eftersyn. Man skifter analyseinstitut fra Quist til Levnedsmiddelkontrollen i Thisted. Overskud på regnskabet med ca. 85.000 kr. Kun bestyrelsen møder til generalforsamlingen den 31/3 1990.
Filtreringsanlæg renoveres og nyt iltningsanlæg etableres i 1990. Der er nytilsluttet 4 forbrugere. Vandforbruget er 84.302 kubikmeter. 15 stophaner er udskiftet. Overskud på ca. 65.000 kr. Der er monteret en skydeventil på Solsortevej til udskylning af ledningsnettet.
I 1991 er der et overskud på ca. 121.000 kr. Det vedtages at etablere et affugtningsanlæg fra Dantherm. Man indmelder sig i Sammenslutningen af Vandværker i Jylland (nu FVD). Man flytter sine forsikringer fra “Thisted Amt” til Tryg gennem vandværksforeningen. Der er udpumpet ca. 85.000 kubikmeter.
I 1992 vedtages at etablere en ny boring ved siden af den sidst nye i Holmgård. Den 26. september fejres værkets 25 års jubilæum med åbent hus på værket og aftenarrangement for bestyrelsesmedlemmer på Møllekroen i Hurup. Alfred Jensen og Kr. Kjeldsen har været i bestyrelsen siden værkets start. Overvejelser om ringforbindelse mellem Ydby, Sdr. Ydby og Gettrup vandværker. Det vedtages at etablere alarmanlæg, der alarmerer via telefonnettet. Udpumpet vandmængde er ca. 83.000 kubikmeter. Formuen er forøget med 65.000 kr. til 439.000 kr.
I sommeren 1993 gennemsnitligt timeforbrug 18. – 19. juli på 23 kubikmeter. Det er fuld kapacitet på udpumpningspumperne. Alle boringer renoveres sammen med nyanlæg af boring IIII. Vandværksrådet for Sydthy kommune etableres. Det vedtages at montere vandmålere hos alle forbrugere i løbet af 1994. Ved generalforsamlingen 15/3 1994 afløses Ella Bang på kassererposten af Elly Lund. Der er udpumpet 89.709 kubikmeter.
I 1994 undersøges drikkevandet for 9 pesticider og findes i orden. Der arbejdes med evt. at levere vand til Ydby vandværk, der er pesticidforurenet. Det ender resultatløs. Kr. Kjeldsen, der har været bestyrelsesmedlem og passet værket siden dets start, afgår ved døden. Han afløses af Henning Ubbesen. Johs. Stærk overdrages arbejdet med at aflæse vandmålere og optegne deres placering på kort. Der er 375 forbrugere. Udpumpningen har været 94.415 kubikmeter.
I 1995 indkøbes vandværkets første EDB-anlæg til forbrugerafregning og bogholderi. Johs. Stærk afløser Henning Ubbesen som vandværkspasser. Ultimo året er der et indestående i sparekassen på 500.000 kr. De nyinstallerede målere måler knap 25.000 kubikmeter vand af de udpumpede godt 85.000 kubikmeter. Der må i flere år have været nogle store lækager. Der installeres flowmåler koblet til en plotter for at følge forbruget.
Lækagesøgning har kostet ca. 50.000 kr. i 1996. Der er igen forslag om trykreduktion til Draget. Der anskaffes kopimaskine. Ved generalforsamlingen 8/3 1997 afløses Elly Lund på kassererposten af Knud-Ole Henriksen. Den udpumpede vandmængde er nu nede på godt 37.000 kubikmeter og der er målt knap 25.000 kubikmeter hos forbrugerne.
Trykreduktion til Draget vedtages og etableres i 1997. Bendy Poulsen har opstillet et forsøgsanlæg til lækageovervågning. K.O.Jørgensen sælger sin ejendom og udtræder af bestyrelsen. Han erstattes på formandsposten af Peter Sørensen. Der indkøbes nyt EDB-program til forbrugsafregning. I 1997 er vandspildet reduceret til 28 %. Det er stadig for meget. Der arbejdes på sagen.
På generalforsamlingen den 29/3 1999 berettes om et vandspild på nu kun godt 3 %. Der er foretaget pesticidprøver, der alle er under grænseværdien. Mads Olesen afløser Peter Sørensen som formand.
Der er blevet vedtaget lovpligtig målerafprøvning, når en måler er 8 år gammel. Vi skal altså være afsluttet med udgangen af 2002. Der monteres i 1999 nyt pumpeanlæg.
Ved generalforsamlingen 31/3 2001 startede man med fremvisning af vandværket. Værket har kørt uden problemer i 2000.
I 2001 har en 3 – 4 brud givet stort vandspild. Det er samtidig tids- og omkostningskrævende af finde spildet. 1. halvdel af vore målere stikprøvekontrolleres og godkendes til en ny periode. Der er nye informationskrav om vandkvalitet. Vi udsender en folder sammen med indkaldelse til generalforsamling. Det vedtages at oprette egen hjemmeside på Internettet. Efter generalforsamlingen 15/4 2002 afløses Mads Olesen p.g.a. af fraflytning som formand af Egon Madsen.
I 2002 udskiftes hegnet omkring vandværket. Der indsættes 2 nye plastvinduer, ligesom der foretages udvendig maling af døre og udhæng. Der udarbejdes et billedkatalog over hoved- og stophaner. Det er på tale at installere transcientbeskyttelse på værket, men det opgives på grund af prisen. 2. halvdel af målerne stikprøvekontrolleres og godkendes til en ny periode. Der er et underskud på ca. 70.000 kr. – på grund af de store vedligeholdelsesomkostninger. Vi har stadig en god kapital.
I 2003 tegnes bestyrelsesansvarsforsikring gennem vor kollektive forsikring i vandværksforeningen. Ved nytilslutning samt udskiftning af stophaner anvendes målerbrønd i stedet for stophaner. Foringsrør på boring på værket er utæt. Samtidig udskiftes dykpumpen i boringen. Egon Madsen ajourfører tegninger over ledningsnettet. Der er god tilgang af nye forbrugere til i alt 404.
Egon Madsen afgår pludselig ved døden kort før nytår 2003 og erstattes i 2004 af Jan Steffensen på formandsposten. Der er livlig aktivitet på Draget og vi kommer ud af året med 410 forbrugere. Ledningsnettet optegnes digitalt og lægges på Internettet.
Kilde til ovenstående:
Knud M. Madsen og tilstedeværende protokoller.